Regionsgolf 2018

4. januar 2018
Til alle medlemmer af skovbo Golfklub, I ønskes alle et godt nytår og en god golfsesson 2018.
Tiden er nu inde til at tænke på den ny sesson med Regionsgolf, og derfor bliver der lavet tilmelding på GolfBox i løbet af næste uge.
Regionsgolf er en turnering for klubgolfere, hvor der spilles for det sosiale samvær, men naturligvis stadig med ønsket om at vinde de matcher der skal afvikles.
Kun spillere som har fuldtidsmedlemsskab i Skovbo Golfklub kan deltage i Regionsgolf turneringen.
Der var mange som havde tilmeldt sig til turneringen sidste år og jeg håber der bliver lige så mange i år, især på damesiden håber jeg på flere tilmeldinger.
I Regionsgolf spilles der hulspil, hvilket vil sige at de spillere som mødes i en match spiller mod hinanden om at blive bedst på hvert hul.
Der spilles uden hensyntagen til handicap i alle rækker.
Et Regionsgolf hold består af 2 damer og 4 herre, og der spilles en damesingle, 3 herresingler og en mixet foursoum.
Regionsgolf turneringen på Sjælland havde deltagelse af 62 klubber sidste år, så det er en turnering som er meget populær at deltage i.
Efter tilmeldingen opdeler "Regionsgolf" holdene i  i puljer som så vidt muligt består af 4 hold og der spilles matcher på både hjemme- og udebane mellem holdene således at der bliver 6 matcher for hvert hold i puljen.
Efter at en match er afviklet er der fælles spisning, for egen regning, hvor der hygges med modstanderne.
Der betales ikke greenfee, ved spil på udebane.
I Skovbo Golfklub, har vi den regel at hver enkelt spiller giver en øl/vand/vin til sin direkte modstander ved spisningen, dette gøres da det i mange andre klubber er klubberne som giver disse drikkevarer, men sådan er det ikke i Skovbo.  
Skovbo Golfklub har i år tilmeldt 10 hold til at deltage i turneringen.
Der spilles i ordinære rækker, hvor der er tilmeldt følgende hold. de ordinære rækker er opdelt efter handicap.
B-række hvor spillerne skal have et et handicap som ligger på 11,5 eller derover, en C-række hvor handicap skal være på 18,5 eller derover og en D-række hvor handicappet skal være på 26,5 eller derover.
I B-rækken er Peter Harald Jørgensen holdkaptajn, i C-rækken er Flemming Deis Otzen holdkaptajn og i D-rækken er Jens H Bojsen holdkaptajn
I seniorrækkerne er tilmeldt 2 hold, for at deltage som senior skal spillerne være- eller fylde 50 år i 2018, der er ingen handicap begrænsninger
Senior A-holdet har John Dalgaard Justesen som holdkaptajn.
Senior B-holdet har Henrik Lind som holdkaptajn.
I veteran rækkerne er tilmeldt 3 hold, for at deltage på et veteraner hold skal man være- eller fylde 60 år i 2018.
Der er tilmeldt 1 hold i Veteran-eliterækken og 2 hold i Veteran A-rækken.
Veteran Eliteholdet har Marinus Nørgaard som holdkaptajn og de 2 hold i A-rækken har Flemming Lehnert og Denis Ljungbeck som holdkaptajner.
I superveteranrækken er der tilmeldt 2 hold, begge i B-rækken, for at deltage på et Superveteran hold skal man være- eller fylde 70 år i 2018.
SuperVeteran 1. holdet har Erik Kaaber som holdkaptajn og SuperVeteran 2. holdet har John Mosegaard som holdkaptajn.
Der bliver åbnet for tilmelding på Golfbox fra den 10.januar 2018, og tilmeldingsfristen udløber den 20. februar 2018.
Efter den 20.februar 2018 vil alle som er tilmeldt få besked om hvilket hold man er til rådighed for.
Puljeinddelingen udsendes fra Regionsgolf medio februar 2018 og snarest muligt derefter vil der blive sat datoer for afvikling af matcherne.
Turneringen er en turnering for klubgolfere, hvor det er det sosiale samvær med spillerne på holdet og spillerne på de hold fra andre klubber som man spiller imod der er det væsentligste, men vi vil selvfølgelig gerne vinde så mange matcher som muligt, men hvis modstanderne er bedre end vi selv er, er det også i orden at tabe.
 
De bedste golfhilsner
 
Regionsgolf koordinator Skovbo Golfklub
Marinus Nørgaard


Baneinfo
17. maj 2018
Frivillige i Skovbo Golfklub
Se alle baneinfoer
Klubinfo
11. maj 2018
Shipco Masters 1-3 juni 2018
Søren Telling + nogen af golfsporte...
Læs mere
Se alle klubinfoer