Ordensforskrifter


ORDENSFORSKRIFTER 18 HULS BANEN

1.Alt spil på banen er underkastet DGUs etikette, golf- og amatørregler godkendt af R&A Rules Limited og The United States Golf Association, og det er enhver spillers pligt at holde sig informeret om Skovbo Golfklubs ordensforskrifter og lokale regler.
2. Alle opsatte anvisninger, forbud, påbud m.v. både på banen og i klubhuset skal overholdes.
3. Enhver henstilling fra banekontrol/baneservice skal følges.
4. Banepersonalet har fortrinsret overalt på banen. Spillere skal tage hensyn til personalets sikkerhed og deres arbejde.
5. Bookede starttider skal respekteres. 6. Bagmærke og evt. greenfee-bevis skal bæres synligt. Greenfee skal være betalt inden runden påbegyndes. DGU-kort skal forevises på forlangende.
6. En golfrunde må ikke startes på hul 10 med mindre der foreligger en særlig tilladelse fra administrationen, den ansvarshavende greenkeeper (fx. ved frost på banen) eller bestyrelsen. Det er principielt tilladt at holde en pause efter hul 9. 
7. Hvis man genoptager spillet fra hul 10 har man mistet enhver ret og skal ubetinget og uden gene for bagfra kommende spillere lukke disse spillere igennem.
8. Spillere såvel på banen som i klubhuset skal være påklædt i overensstemmelse med Skovbo Golfklubs dresscode.
9. Spillere skal beskytte banen ved at lægge græstørv på plads, udbedre nedslagsmærker på og ved greens, omhyggeligt udjævne fodspor og mærker i bunkers med de udlagte river. Hele riven incl. skaft skal placeres i bunker efter brug.
10. Der må kun anvendes golfsko med softspikes.
11. Vis hensyn til færdsel på offentlige stier.
12. Det er forbudt at smide cigaretskod, papir og andet affald på banen.
13. Barnevogne må ikke medtages på banen.
14. Det er ikke tilladt at medbringe hund på banen.
15. Indspil er ikke tilladt til puttinggreen, men chip and run er tilladt ved puttinggreen.
16. Undlad at beskadige teesteder ved prøvesving – tee’s skal samles op.
17. Bagvogne skal placeres udenfor teesteder og må ikke køres over greens eller forgreens. Vogne må ikke køres mellem greens og greenbunkers.
18. Golfbuggies må højest transportere to personer, skal følge stierne og i videst muligt omfang køre i semirough.
19. Det henstilles at gå ud i 4-bolde på helligdage og i weekends.
20. En 18 hullers golfrunde bør fuldføres på 4 timer for en 4-bold.
21. Med mindre andet er beskrevet skal en golfrunde spilles i hullernes rækkefølge og kun med start fra hul 1. Der må under ingen omstændigheder springes huller over i en golfrunde.
22. Det er ikke tilladt at spille mere end fire spillere i en bold. Det er ikke tilladt at dele golfudstyr under en golfrunde – foursome undtaget.
23. Det er spillergruppens ansvar at holde trit med gruppen foran. Hvis gruppen taber et helt hul og/eller forsinker gruppen bagved, skal den vinke den bagved spillende gruppe igennem, uanset hvor mange spillere, der er i denne gruppe.
24. Hvis en spiller tror, at hans bold kan være tabt andre steder end i en vandhazard eller er out of bounds, skal spilleren spille en provisorisk bold for at spare tid.
25. Spillere, der søger efter en bold, skal vinke spillere i gruppen bagved igennem, så snart det står dem klart, at bolden ikke let kan findes. Det vil i praksis sige inden for ½ minut. Derefter må man lede i den resterende tid, mens gruppen bagved spiller igennem. Man skal vente med at spille videre, til gruppen bagved er gået forbi, også selv om bolden findes inden dette er sket. Hvis bolden ikke findes inden fem minutter er bolden ”tabt”.
26. Al færdsel på nabogrunde er forbudt.
27. Overtrædelse af ordensforskrifterne kan medføre bortvisning fra banen og ved gentagne overtrædelser kan der gives karantæne. Bestyrelsen for Skovbo Golfklub, september 2011
 

ORDENSFORSKRIFTER PAR 3 BANE OG TRÆNINGSOMRÅDET

1. Par 3 banen samt træningsområderne må benyttes af aktive medlemmer af Skovbo Golfklub dvs. medlemmer med banetilladelse.

2. Nye prøvemedlemmer samt begyndere må spille banen (også uden banetilladelse)

3. Gæstespillere der har DGU kort, kan ved forudbetaling for træningsbolde og/eller greenfee til par 3 banen benytte området. Kvittering for betalte bolde/greenfeebevis SKAL medbringes synligt.

4.Der må ikke slåes med driver (ingen slag over 240 meter), når der befinder sig spillere på par 3 banen bag drivingrange.

5.Vær opmærksom på spillere på par 3 banen generelt, og udvis agtsomhed.

6.Vær særlig opmærksom på spillere, der er på par 3 banens 9. hul, 4. hul og 3. green (for enden af drivingrange).

7. Passive medlemmer kan spille par 3 banen, men skal betale på samme vilkår som gæster.

8. Forudsætning for spil på par 3 banen er, at man enten har DGU-kort eller ledsages af en medspiller som har DGU-kort, eller at alle spillerne i bolden er fortrolig med golfens sikkerhedsforhold.
Greenfee bevis SKAL efter gældende takst medbringes synligt.

9. Der indskrives i greenfee bogen med X under par 3 bane.

10. Par 3 banen spilles i hullernes rækkefølge og kun med start fra hul 1. Hullerne spilles som udgangspunkt med én bold pr. spiller, med mindre golfreglerne tilsiger andet. Det er med andre ord ikke meningen, at man skal benytte par 3 banen til træning af indspil ved fx at slå 10 bolde fra et teested til samme green – her henvises til træningsområdets indspilsgreens.

11. Det er medlemmets ansvar at tilse, at gæster overholder gældende ordensforskrifter og øvrig færd på par 3 banen.

12. Alle anvisninger, forbud, påbud mv. på banen og i klubhuset skal overholdes.

13. Den anlagte spillersti fra træningsområdet til hul 1’s teested skal benyttes.

14. Der skal udvises hensyn til spillere på drivingrangen.

15. Enhver henstilling fra banekontrol/baneservice skal følges.

16. Banepersonalet har fortrinsret overalt på banen. Spillere skal tage hensyn til personalets sikkerhed og deres arbejde.

I øvrigt henvises der til Skovbo Golfklubs generelle ordensforskrifter.


Bestyrelsen for Skovbo Golfklub, juli 2009
 

DGU SIKKERHEDSVEJLEDNING VED ANLÆG AF GOLFBANER

Tilknyttet fil:    LÆS HER (862 Kb)
 
Klubinfo
10. august 2017
Kontoret holder ferielukket fredag den 18 og 25. august
Læs mere
30. marts 2017
Problemer med login til GolfBox via hjemmesiden
Hvis du skal logge på GolfBox via v...
Læs mere
Se alle klubinfoer